Der var engang en mand

Der var engang en mand

Posts in this series:

This entry is part 3 of 6 in the series Far på Barsel

Nu er der 7 dage til vi skal til mæglingsmøde i København med Dansk Industri og Danmarks 7. største virksomhed. Vi skal snakke om, hvordan den store statsejede virksomhed tager sit sociale ansvar seriøst, og går forrest ved at sætte det gode eksempel for mænd, der gerne vil være sammen med deres børn uden frygt for deres job og fremtidige karriere. Og det får mig naturligvis til at spekulere lidt i det med ligestilling:

For 99 år siden fik kvinderne stemmeret til Folketing og Landsting på lige fod med mændene. Dengang var det interessant nok en mand, der flere år inden lovændringen blev gennemført startede debatten om at give kvinder stemmeret. Den gode Frederik Bajer mente, at det ville være godt og gavnligt for fremskridtet at give kvinderne indflydelse i det politiske system. Mændenes eneste bekymring, den dag i Folketinget i 1886, var, om kvinderne ville misbruge deres naturlige flertal og på den måde holde mændene ude.  Mon det stadig er dén bekymring, der gør at mange virksomheder foretrækker, at mor går på barsel og far går på arbejde?

Den anden dag i Berlingske anfægtede Birgitte Erhardtsen erhvervskommentator Jens Chr. Hansens kommentar om, at kvinderne er for træge til at komme ud af deres comfort zone. Det er måske rigtigt, skriver hun, “eller måske har de mandlige bestyrelsesformænd og -medlemmer svært ved at komme ud af deres komfortable vaner med at udnævne CEOer, der ligner dem selv.” Uanset årsag er det jo tydeligt at ligestillingen ikke kommer til at ske af sig selv.

Jeg har aldrig ment, at der er behov for en større revolution for at skabe ligestilling mellem mænd og kvinder. Jeg har nok altid været af den opfattelse, at det gode eksempel skal være med til at bane vejen for kvinderne. Men jeg savner foregangskvinder og rollemodeller. For første gang nogensinde er en kvinde på listen over Børsens årlige opgørelse over bestyrelsestoppen, men hun siger i et interview til Børsen, at hun ikke orker endnu et interview, der skal handle om kvinder og ledelse i danske virksomheder. Jeg kan som sådan godt forstå hende. Jeg vil også helst måles på mine resultater, og ikke vurderes på trods eller på grund af, at jeg er kvinde. Men problemet er, at der er ikke ret mange kvinder i erhvervslivets top, der kan være eksemplet for de mange, som stadig kæmper med snævertsynede ledere lidt længere nede i systemet.

I dag er der kun 23 kvinder blandt topcheferne på Fortunes 500-liste. En af dem er Yahoo’s CEO Marissa Mayer, som uden tvivl har sat et eksempel ved at blive ansat som CEO, mens hun var gravid. Men det er alligevel de færreste af os, som har mulighed for (og lyst til…) kun at tage 2 ugers barsel, hvor vi arbejder hjemmefra, og efterfølgende bygge et nursery til baby og baby’s nanny ved siden af vores kontor.

Måske er der ikke ligefrem brug for en ny Elna Munch her i 2014. Men vi har nok alligevel brug for et organiseret opbrud med den helt igennem endimensionelle fremgangsmåde i de store, traditionsrige virksomheder, hvor man endnu ikke har indset, at børn er en del af samfundets naturlige og nødvendige udvikling, hvilket er en del af deres ansvar (deres CSR profil!) – og børn har brug for at være sammen med deres far.

Jeg er ikke rødstrømpe eller feminist. Jeg er kvinde. Dét, jeg undrer mig over – virkelig slet ikke kan forstå – er, hvorfor vi kvinder ikke larmer lidt mere over den ulighed, der fortsat er på det private arbejdsmarked? Når far ikke får lov til at gå på barsel, er det selvfølgelig ham, der bliver ramt i det øjeblik HR stikker ham en fyreseddel, og han efterfølgende skal ringe til fagforening og A-kasse for at melde sig som arbejdsledig. Men i sidste ende er det mor, der bliver ramt, når det er stiltiende accepteret på de danske, private arbejdspladser, at far altså ikke kan være væk fra sit job i mere end ~30 dage uden det har konsekvenser for hans karriere. Så må mor jo blive hjemme (med de konsekvenser det nu måtte have for hendes karriere), til der er plads i den lokale vuggestue/dagpleje; dvs. tidligst efter 26 uger, når pasningsgarantien træder i kraft, og så kan man jo spørge sig selv om det offentlige system egentlig er gearet til at modtage lillefis, før hun har lært at kravle eller sidde selv?

I december måned sagde Kristian Leth til Børsen:

Hvis man er to sammen , så må den andens projekter også være ens egne projekter. Man kan ikke adskille de to ting. Min hovedinteresse ved siden af min egen er, at Teas arbejde går godt…Næste gang er det hende, der skal lave et projekt, og så får hun da en high five, og jeg tager ungerne de næste to måneder.

Hatten af for ham. Det mener jeg (og min mand i øvrigt også) er hele pointen. Vi skal dele, for at vi begge kan få det hele! Så hvis mændene er bekymrede, kan jeg forsikre jer om, at vi ikke planlægger at holde jer ude, hvis vi først får foden helt og ligeligt ind på arbejdsmarkedet. Hvis vi på nogen måde har holdt jer ude (en lille smule), er det måske i det derhjemme.  Men også her vil vi gerne prøve at være mere overbærende. Vi vil gerne gøre plads til, at baby får to forskellige sokker på, og kastes rundt under loftet, mens vi leger, at hun er en nytårsraket. Vi forstår godt, at det i virkeligheden er rigtigt sundt for baby, at far gør tingene anderledes. Lige som det er rigtigt sundt for arbejdspladsen, at der gøres bedre plads til både far og mor.

Der var engang en mand, som holdt en tale om at give kvinder stemmeret. Mon der også skal en mand til at skaffe ligestilling for kvinder på arbejdspladsen ved at kræve ligebehandling af far på barsel? Siden far blev fyret, har jeg talt med rigtig mange mænd, som har fortalt, at de gerne ville have haft mulighed for at tage (mere) orlov, da deres børn var små. Nogle har holdt sig tilbage, fordi arbejdsgiveren ikke har tilbudt løn under orlov, andre fordi man ikke kunne blive partner i advokatfirmaet med en barsel på cv’et. Flere af dem, der alligevel har insisteret på at holde orlov med deres børn, kan fortælle om hån og mobning fra både arbejdsgiver og kolleger.

De mænd, som har holdt fast i retten til barsel, uanset de mulige konsekvenser for deres karriere, økonomi, og anseelse hos kollegerne er med til at rykke grænserne for mændene, og gør en afgørende forskel for ligestillingen. En fantastisk far, som har delt sine oplevelser på barsel, konkluderer sarkastisk:

Nu har vi trods alt udviklet på vores kønsrollemønstre i årtusinder og så skal man pludselig ikke lave det hele om på en gang, bare fordi samfundet, parforholdet eller vores børn ville trives bedre med at vi fordelte rollerne lidt anderledes. (Kilde: Farsbarsel.blogspot.dk)

Min mand, Zoes far, er ved at forberede sig på at gå ind og tage endnu et skridt på vejen.

<< Logik for perlehønsHvor god er din præstation? >>